Hop over
Silver!

Silver!

Som mange ved, er vores nyeste skud på stammen en Silver Shampoobar.
Jeg gik ud fra de fleste vidste hvad Silver-shampoo var, jeg tog fejl. 

Jeg har i mange år fået afbleget striber i mit hår, jeg er ikke helt så lys, som jeg gerne ville være, så hjælper vi da lige naturen lidt på vej, 'ik! 
Men det er noget værre skidt det afblegning, håret har ikke godt af det i længden. Men alle de åndsvage ting vi ikke gør for skønhed 🥴

Når man bleger håret, specielt mit hår, trækker det ofte rødt og får det her gullige/orange skær. Det kan man neutralisere med Silver-shampooen.
Så jeg har selvsagt kendt Silver i mange år, fordi det har reddet min forfængelige r*v mange gange 😅

Så selvfølgelig skulle vi da også have en Silver shampoobar i sortimentet. 

Til forskel fra så mange andre silver produkter på markedet, er vores ikke kun farve, men også pleje. Masser af pleje. 
For farvet hår har brug for fugt, blødgører og en masse kærlighed - det har vi så proppet i vores bar. 

Det betyder også, igen til forskel for mange andre mærker, kan du bruge vores Silver Shampoobar ved hver vask. 

Så du får faktisk hele pakken med vores shampoobar! 
Og mange har allerede opdaget hvor fantastisk den er, de er helt afhængige af den allerede. 

Jeg vil dog sige, overforbrug, kan medføre et mere blåligt skær, det er ikke alle der ønsker det. Personligt elsker jeg det! 
Jeg elsker den kolde blå note der kommer i de lyse striber!

Og så fik jeg, for ikke så lang tid siden, at vide at mørkhårede også fandt den anvendelig, at den ligesom fik det mørke til at være mere markant og koldt. 
Hvilket giver god mening! 
Vi har derefter også testet den på rødt hår, wow siger jeg bare, den fjerner naturligvis ikke den røde farve, men den popper den, jeg har svært ved at sætte ord på, men håret blev levende, på den fede måde, ikke den der trælse statiske måde. 
Kender i følelsen, når man kommer lige fra frisøren, sådan opfrisket og skrap - det er sådan håret ser ud efter Silver shampoobaren. 

Jaja, altså den klipper ikke spidserne 😌

Jeg er nok ikke så heldig selv at blive sådan en silver-fox, med en stor grå manke, men hvis jeg var så heldig, ville jeg helt sikkert bruge den her! 
Den er klart en test værdig, specielt til dig med gråt hår!

Og for lige at toppe den, så har vi også en conditionerbar til! Til ekstra-ekstra plejde!

 

Quick shop