For nogen tid siden, lavede vi en annonce, som bl.a. fortalte fordelene ved shampoobars. En af fordelene er, at den ikke kommer pakket ind i plastik.
Den indeholder heller ikke mikroplast, som fx. din tandpasta eller skrubbecreme måske gør. Den indeholder ikke de ca. 80% vand, som din alm. shampoo gør. Og så er den super drøj, sådan en shampoo - bouillon terning.
Ret mange fordele til shampoobaren, hvis du spørg mig!
Men en kvinde kommenterede: Jamen det er da noget pjat, vi affaldssorterer jo.
Først blev jeg irriteret - forbistrede uvidenhed.
Men ... ved vi simpelthen ikke nok om plastik? Er vi ligeglade, for vores strand er nogenlunde ren?
Er det nogle andre end mig, der skal bekymre sig om den slags?
Går vi lidt og mukker over hvor, alle de nye skraldespande så skal stå?
NEJ
Det er så lækkert, at vi nu snart skal sortere i 10 fragmenter, også virksomheder!
Men jeg bliver provokeret af, at man bare kan læne sig tilbage og fortsætte som før, bare fordi vi nu affaldssorterer og har fundet en løsning til placeringen af skraldespanden, og givet politikkerne en verbal røvfuld, over alt deres fis og lorte beslutninger.
🥴
Lige omkring 30% plastik bliver genanvendt (dog tal fra 2018). Noget ryger på forbrænding, noget deponi. Bevares, så får vi varmet et par huse op med det.
Men 30% venner, det er ikke meget!
Og det faktum, at der stadig driver 150 MIL - LI - O - NER ... TON!!!... rundt i havet. Det er pisse skræmmende.
Der er fundet mikroplast i nyfødte babyer.
BABYER!!!
Faktisk kan man man endnu ikke helt sige, om plastikken er til vare for vores celler. Man har en formodning om, at det ikke kan være godt.
Studier har vist, at plankton og vandlopper, ændrer adfærd, når de har spist eller været i kontakt med mikroplast 😱
Plastikken forbliver ikke i dyret, men bliver skidt ud igen - hvilket er den gode nyhed her.
FORDI de har også fundet ud af, at plastik, som driver rundt i havet, opsamler den miljøgift der findes i havet, som en magnet.
Det er altså små stykker gift der flyder rundt.
Lækkert morgenmåltid mr. vandloppe. - som bliver spist af rejen, som bliver spist af torsken - GODT NYTÅR !
Man er ved at forske i konsekvensen, og hvordan koncentrationen af miljøgiftene udvikler sig op gennem fødekæden, as we speak.
Så det er dejligt, at vi affaldssorterer, dejligt at vi bliver klogere, men vi er ikke i mål endnu.
Hvorfor bruger vi stadig plastik, hvor det slet ikke er nødvendigt?
Hvorfor køber du stadig plastikflasken med 80% vand og minimal mængde shampoo?
Er det dovenskab?
Er det "sådan har jeg altid gjort"?
Er det "det tog mig lang tid, at finde den her shampoo"?
Er det "Sæbe, nej tak, det er fyldt med bakterier"?
Er det "Jeg har altid købt det her mærke"?
Er det "Min shampoo er i genbrugsplast"?
Hvor mange gange kan plastik genbruges?
Ca. 10 gange - hvad så derefter?
Måske vi burde kigge lidt på alle de geniale løsninger der allerede eksisterer, uden plastik, som shampoobars?!
🤷♀️
Links.https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/plastik-paa-tvaers/plastic-i-havet/plastaffald-i-havet
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/havet-er-fuld-af-mikroplastik
https://plastikviden.dk/plastik-i-tal/
https://plast.dk/2021/06/film-skal-hjaelpe-flere-virksomheder-i-gang-med-operation-clean-sweep/
https://www.stenarecycling.dk/baredygtig-genvinding/materialegenvinding/genbrug-af-plastik/