Hop over
Tænker du over plastik i din hverdag?

Tænker du over plastik i din hverdag?

”På verdensplan producerer vi i dag over 400 mio. tons plastik hvert år, og det forventes at plastproduktionen i år 2025 overstiger 600 mio. tons årligt…”

”Langt størstedelen af den producerede plastik er til fremstilling af emballage, og det meste heraf er engangsprodukter – altså plastprodukter som kun bruges en enkelt gang af forbrugerne, før de bliver til affald og skal håndteres på den ene eller anden måde. Det meste engangsplastik ender på lossepladser, forbrænding eller i naturen, og kun en meget lille andel bliver reelt genanvendt til nye plastprodukter. Andre sektorer eller brancher, hvor plastik bruges, er til byggeri, tøj og tekstiler, forbrugerprodukter, transport og elektronik.” Plastik Chance

Her er 5 ting du måske ikke var klarover indeholder plastik

  1. Tøj
  2. Bildæk
  3. Tandpasta
  4. Kosmetik
  5. Cigaret skodder

Miljøstyrelsen har udgivet en 205 sider lang rapport, omkring mikroplastforurening, den sparer jeg dig lige for, og kan ganske kort fortælle dig, at det, ikke overraskende, ikke ser voldsomt godt ud.
Vi kender ikke effekten af mikroplast, vi ved den ender i vores kroppe, via maden, der er sågar fundet mikroplast i moderkager, i ved.. bindeleddet mellem babyerne og deres mor 😱
– Fremtiden vil vise os om det har betydninger, hormonelt eller på anden måde.

Men lad os kigge lidt på synderne, de største er bildæk, skosåler og tøj.

Tøj, ak ja, den er bare tung uanset hvordan du vender og drejer den. Tung på produktionsomkostninger, tung på Co2 udslip, tung på overforbrug. Og nu skal vi også tale om plastik i tøj.

Jep!

Ved du hvilke typer textiler der er lavet af plast?

  • Nylon
  • Polyamid
  • Polyester
  • Elastan er også plastik (oh man til alle os der lever for stretch-bukser! 🥴 )

Hvad er så ikke plastik?

  • Viscose er faktisk lavet af træfibre.
  • Silke er fibre der bl.a. er lavet af sommerfugle
  • Tencel, er bl.a. lavet af bambus
  • Bomuld, er plantefibre
  • Hør er plantefibre
  • Og selvfølgelig uld.

De typiske råd:

  • Køb kvalitet frem for kvantitet (altså få men gode ting)
  • Sørg for det passer og sidder godt, inden du piller mærkerne af
  • Køb brugt
  • Aflever dit brugte til genbrugsbutikken
  • Upload vaskeråd, så du mindsker slid, så dit tøj holder længere og vi undgår for meget afgivelse af fibre og mikroplast:  https://plasticchange.dk/wp-content/uploads/2019/02/vaskeraad-DK.jpg
  • Du kan også gå efter upcyclings-shops – der er mange efterhånden, bl.a. (og det er ikke reklame, jeg er bare fan!) Waer upcycled, upcy.dk, relove and roses osv.

Biler, ja for mig er den næsten ligeså slem som stretch bukserne. Jeg bor på landet og kan ikke undvære min bil.
Ikke nok med at være en stor Co2 synder, en værre forurener, det er også den største synder på mikroplast-udfordringen.

Slid på dæk kaster millioner små plastpartikler fra sig, partikler vi ender med at indtage via vand og mad 🤔

Gode råd:
Jeg har ingen – kør mindre, men det er jo ikke rigtig et råd, når man er afhængig af en bil i ex. Vandkants-Danmark.
Måske mere offentlig trafik?
Jeg har læst at man på Aalborg universitet arbejder på at filtrere regnvandet for mikroplasten. Men jeg ved ikke hvor langt de er med det.
Opfind et bedre alternativ, jeg tænker der er penge i det.

Tandpasta – ja, tandpasta, de små slibesten i din tandpasta, der skal gøre dine tænder hvide, er ofte små stykker plastik.
Heldigvis er der mange alternativer!!
Ja, tandpasta er ikke den største synder, men mange bække små, ik?

Gode råd:

  • Undgå navne på ingredienslisten som polypropylene eller polyethylene
  • Køb plastikfri tandpasta, der er efterhånden en del, også dem der ikke er pakket ind i plastikemballage, som tabletter eller pulver.

Hopper vi videre til kosmetik, hedder din face eller body scrub noget som ”exfoliation”, så tjek lige ingredienslisten.
Der står nok enten polyethylen (PE), polymethylen terephtalate (PET), polypropylen (PP), polypropylen (PP), polyamid (PA) og polytetrafluorethylen (PFTE), bag på flasken.

Det bedste råd her:

  • Brug app’en Beat the microbeat https://www.beatthemicrobead.org/ den scanner og tjekker om du er good to go med det ønskede product.
  • Ellers findes der også rigtig mange produkter med kaffegrums, sukker, salt og endda knuse abrikoskerner.

Den sidste og en jeg ikke vil sige så meget til, er cigaret skodder. Vi ser dem overalt, og aldrig i en skraldespand. Rigtig mange ved at de ikke er gode for dit helbred, men knapt så mange kender til dens lille hemmelighed. Filteret er lavet af plastik, nemlig cellulose acetate, som er et svært nedbrydeligt stof.

Gode råd:

  • Saml op efter dig – eller lad være med at ryge…

Vidste du, at du er med til at støtte organisationen Plastic chance, hver gang du køber på shoppen, donerer vi en del af overskuddet – vi er at finde på listen ved du nok - https://plasticchange.dk/partnere/

Så tak til dig – tak fordi du køber Birk, tak fordi du har læst helt herned til og forhåbentlig er blevet en lille smule klogere, tak fordi du bekymre dig om vores natur.

Hvis du skulle have interesse, kan du læse mere fra de forskellige artikler jeg referer til i ovenstående:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2015/10/978-87-93352-80-3.pdf
https://videnskab.dk/naturvidenskab/mikroplast-fra-bildaek-og-bremser-ender-i-havet-mange-tusinde-kilometer-vaek
https://www.theguardian.com/environment/2020/dec/22/microplastics-revealed-in-placentas-unborn-babies

Quick Shop